Brohuset

Husmandssted

Der hvor Gyldensåen og Lyrsbyvej krydses, ligger en lille samling af huse, som alle hedder noget med bro.

Tæt på broen står en runesten med påskriften: Bofur aukalit stein ut Thykil (Bove lod hugge stenen efter Thykil). Stenen er speciel, fordi inskriptionen står på smalsiden.

Brohuset er et gammelt husmandssted bygget i 1888. Længerne er bygget med genbrugsmaterialer fra et hus, som lå på den anden side af vejen.

Der hører 8 tønder land til stedet og bebyggelsen består af hovedhus og 3 længer.

Stuehuset er totalrenoveret med kvalitetsmaterialer. Badeværelsesgulvet er således i bornholmsk paradisbakkegranit og vinduerne er fabrikeret af et lokalt snedkeri.

Brohuset er indrettet til at rumme 4, maksimalt 5 personer. Sovepladserne er fordelt i et soveværelse med dobbeltseng samt et kammer med en køjeseng og en enkeltseng.

Mellem huset og vejen ligger en lille forhave med mulighed for at sidde og nyde livet, vejret og maden.

Inde på gårdspladsen kan man gøre det samme. Her findes en terrasse med et bord-/bænkesæt, 4 solvogne og en Weber gasgrill.

Billeder

Brohuset set fra forhaven

Hyggeligt gårdmiljø med terrasse

Lyst og lækkert køkken og spiseafdeling med udtræksbord

Stuen er stor og med brændeovn

Sofaafdeling med udtræksbord og spil til hyggestunder 

Lækkert badeværelse med gulvvarme og poleret paradisbakkegranit på gulvet

Lyst og venligt